Skovgårde – Velkommen

VELKOMMEN PÅ SKOVGÅRDE BIBELCAMPING

Skovgårde – Camping til tro og liv – er fællesskab om Guds ord gennem bibeltimer, aftenmøder, vidnesbyrd, lovsang, sjælesørgeriske samtaler og lignende. Vi vil gerne være en camping med fornyelse – både i form og i troens liv. Bibeltimerne er bibeltro, dybdeborende og relevante. Til aftenmøderne er der nyere og gamle lovsange på både engelsk og dansk ledet af et lovsangsband. Der kan forventes en afslappet og utraditionel mødeledelse til aftenmøderne. Forkyndelsen vil pege på det, Jesus har gjort og det, han betyder ind i menneskers liv i hverdagen. Vi ønsker at opmuntre og udfordre til at leve som kristne. Hele familien kan være med og føle sig hjemme.

Hver dag hele ugen er der aktiviteter for alle aldersgrupper. Læs bare programmet! Teenagerne har deres område ”TeenCorner” beliggende i den vestlige del af pladsen, hvor de bor og afholder møder. Tilsvarende har ”YouthCamp” deres eget område, hvor der tilbydes en række aktiviteter.

Som udgangspunkt er eftermiddagene mødefri og der er mulighed for at se nærmere på Djursland.

Tag fx i Djurs sommerland, besøg Gl. Estrup Landbrugs- og herregårdsmuseum, Kattegat centeret i Grenå, Fregatten Jylland, Randers Regnskov eller en af de mange andre attraktioner, Djursland kan byde på.

Faciliteter

  • INFO – torvet indeholder informationen, et cafe’ og forskellige aktiviteter i ugens løb

  • Et stort legeområde med hoppeborg, sandkasse og andre sjove ting

  • Arken, der bl.a. bruges til Minihjørnet og senaftensseminar

  • Hver dag kl. 17:00 tændes fælles-grillen foran Arken

  • Køkkenfaciliteter, vaskemaskine samt begrænset mulighed for køle- og fryseplads.

  • Toiletbygning med gode faciliteter og fine badeforhold – f.eks. et familierum/handicaprum

  • Pladsen benyttes kun til camping i uge 30 og seniorcamping i uge 31

  • Der er cykel- / vandresti til Fjellerup og videre til Bønnerup

Velkommen til hele familien og alle aldre på Skovgårde Bibelcamping Læs mere om pris, pladsen osv. under fanen “Information”